Løb
Klar - Parat - Løb dig i form
Hop ud af sofaen og ned i et par løbesko så er du allerede nået langt! - Det sidste stykke hjælper Fredensborg Atletik Klub dig med.

Løb for første gang?

Fredensborg Atletik Klub har inddelt Løb dig i form-træningen på flere niveauer og tager hensyn til alles ønsker og formåen. Løbeprogrammet lægger forsigtigt ud med skiftevis gå- og løbesekvenser, og bygges langsomt op, for til sidst at ende med et sammenhængende 5-7 km løb uden pauser.

Næste skridt:
For motionister som allerede har kilometer i benene og selvtræner en eller flere gange ugentlig, tilbyder klubben niveauinddelt træning på 4-5 niveauer. Tilbuddet er til den som blot ønsker at vedligeholde grundformen forbedre den, til den mere ambitiøse løber som gerne vil deltage i nogle af de mange dejlige motionsløb som findes overalt i Danmark og på alle tidspunkter af året.

Hvis du ikke allerede har udstyr til at løbe i, formidler klubben et særligt tilbud med løbesko og tøj så du kan komme fornuftigt i gang. Også her rådgiver klubbens trænere om hvad du har brug for.

Du kan starte med at snuse lidt rundt på klubbens hjemmeside - Her finder du masser af inspiration til at komme i gang.

Hvis du allerede har en god grundform kan du bare møde op til klubbens træning mandag og onsdag kl. 17.45 på Fredensborg Stadion hvor løbeguiderne hjælper dig ind i den løbegruppe der passer til dit niveau.

Årligt kontingent 450 kr. inkl. træningsprogrammer og masser af socialt samvær med klubbens medlemmer.