Hvad er triatlon

Velkommen til Fredensborg Tri-afdelingen, som er en underafdeling af Fredensborg Atletik Klub.
Pr. 1. marts 2017 er vi ca. 30 aktive medlemmer, som dyrker triatlon på forskellige niveauer.

Der er i øjeblikket plads nye Triatlon-medlemmer.

Som aktivt medlem i Fredensborg Tri-afdelingen får du:

  • Mulighed for deltagelse i klubbens løbe-, cykel- og svømmetræning
  • Medlemsskab af Dansk Triatlon Forbund
  • Licens
  • Stor rabat på kurser m.v. i DTF
  • Deltagelse i klubarrangementer og 4-5 gratis klubløb
  • Hjælp til tilrettelæggelse af træning
  • En masse socialt samvær med atleter og løbere på alle niveauer
  • Adgang til rabatter hos klubbens sponsorer og samarbejdspartnere

Herudover har du adgang til vores dejlige faciliteter på stadion i Fredensborg med gode omklædningsforhold incl. Sauna


Ud over at du betaler dit klubkontingen, forventer vi af dig at:

  • Du køber et sæt klubtøj og bruger det ved eksterne løb. Dette er en betingelse for at deltage i de klubbetalte løb
  • Du giver en hånd med ved klubbens årlige løb: Esrum Sø Rundt (sidste søndag i august).
  • Du bidrager til klubbens trivsel ved at være åben og positiv i samværet med klubkammeraterne

Få flere oplysninger på klubbens hjemmeside under menupunktet: Løb.
Har du yderlige spørgsmål så kontakt formanden for Tri-afdelingen Torben Nielsen på tri@fredensborgak.dk

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Kort beskrivelse af hvad Triatlon er:


Link til Dansk Triatlon Forbund: http://www.triatlon.dk/main/index.php
De mest udbredte triatlondistancer (der findes dog mange andre kombinationer):

Distance

Svømning (m)

Cykling (km)

Løb (km)

Sprint

750

20

5

Olympisk distance

1500

40

10

Halv Ironman

1900

90

21,09

Langdistance

4000

120

30

Ironman

3800

180

42,195


Der vil til ethvert stævne være et deltager regelsæt man skal sætte sig ind i og følge.

Triatlon eller triathlon er en multisportsgren og Olympisk disciplin bestående af svømning, cykling og løb i netop denne rækkefølge.

De tre discipliner svømning, cykling og løb gennemføres uden pauser, idet der dog skiftes tøj og sko undervejs. Der er en lang række regler for skiftene. De vigtigste er, at man ikke bevidst må genere andre, og at man ikke må cykle i skiftezonen. Sker dette får udøveren en advarsel eller diskvalificeres.

Derudover er der nogle specifikke krav til udøvelsen af disciplinerne.

I svømmekonkurrencen starter alle samlet eller i grupper (der findes varianter med jagtstart – typisk sprintdistancer – hvor deltagerne starter enkeltvis med fast interval). Badehætte er obligatorisk og svømmestilen kan være crawl eller f.eks. brystsvømning. Er vandet under 23 °C (lang distance) eller 22 °C (kort distance) er det tilladt at bruge våddragt (ved enkelte stævner er våddragt et krav). Ved lavere vandtemperaturer end 18 °C (lang distance) eller 16 °C (kort distance) bliver svømmedistancen forkortet eller der bliver sat en tidsgrænse af hensyn til nedkøling.

Svømme-cykle-skift, også kaldet T1: Man skal iføre sig sin cykelhjelm før man må tage sin cykel og man må først cykle når man er kommet ud af skiftezonen. Cykle-løbe-skift, også kaldet T2: Når man når skiftezonen skal man løbe/gå med cyklen hen til den angivne plads, cyklen skal placeres reglementeret før man må tage sin cykelhjelm af.

Stævner og distancer bliver delt op i draft og non draft. Som ofte er OL-distancen draft på eliteniveau. På de lange distancer, er der stadig tale om non draft-stævner.

 
Banner
Facebook