Klubmodul henter siden
Tilmelding til Royal Run
Tilmeldingsfrist er overskredet

Tilmelding til Royal Run d. 21. maj 2018

NB: Kun 7 dage til beslutning - tilmeldingsfrist for reservation og betaling via klubben er 25 OKT 2017.

Kære alle,
 
Vi har lige modtaget følgende information: Som medlem af Dansk Atletik Forbund (DAF) har vi mulighed for at forhåndsreservere startnumre til Royal Run, der afholdes d. 21. maj 2018 i anledning af Kronprinsens 50 års fødselsdag. DAF forventer, at alle startnumre vil blive solgt hurtigt - derfor har vi fået denne mulighed. Deltagerprisen er 250 kr. for 10 km. løbet og 75 kr. for "One mile" løbet. Vores information om tidspunkterne for løbet i København / Frederiksberg er som følger - idet arrangørerne dog tager forbehold for ændringer.
 
Kl. 10.30-12.00 Familiemile og Børnemile
Kl. 12.30-14.00 Motionsmile og Gå-Mile
Kl. 18.15 Elite 10 km (herunder også afvikling af Nordisk Mesterskab)
Kl. 19.00 Starten går på 10 km
 
Mvh
Helge Frøsig 
 
LIDT OM ROYAL RUN - UDSENDT AF DAF

Mandag den 21. maj til næste år bliver Danmark omdannet til én stor løbefest. Det sker, når Royal Run afholdes i anledning af Kronprinsens 50 års fødselsdag. Den runde dag skal fejres sammen med danskerne, hvor Kronprinsen starter i Aalborg med en ”One mile” (1,609 kilometer). Herefter fortsætter han til Aarhus, Esbjerg og Odense, hvor han løber samme distance, inden han slutter af i København & Frederiksberg med at løbe 10 km igennem hovedstaden. 

 Det bliver en kæmpe fødselsdagsfest, som vi i Dansk Atletik Forbund, DIF og DGI er glade for at være med til at arrangere. Royal Run arrangeres i regi af Bevæg dig for livet, da den folkelige løbefest er en oplagt mulighed for at få flere til at bevæge sig. Alle kan være med – både løberen der snildt kan tage de 10 km. og den inaktive, som skal i gang med træningen for bare at kunne løbe ”One mile”. Nordea-fonden og Trygfonden har støttet Royal Run i regi af Bevæg dig for livet og vil derfor også være en synlig del af løbet.

Med denne mail ønsker vi at informere jer om, at tilmeldingen åbner onsdag den 1. november på royalrun.dk.

Da din klub er en DAF medlemsklub får I helt ekstraordinært mulighed for at reservere op til max 100 startnumre til jeres medlemmer.

Jeg vil gerne høre fra jer senest den 26/10, om I ønsker at reservere startnumre, hvor mange I ønsker at reservere samt hvilken distance og i hvilken by, I foretrækker. OBS! Reservationen er bindende!

Et startnummer til One Mile distancen koster 75 kr. og et startnummer til 10 km koster 250 kr.

Vi fortæller kun i egne netværk og til dem, der følger Royal Run på de sociale og digitale medier, at der åbnes for tilmelding den 1. november. Det gør vi som en ekstra VIP service. Vi vil derfor bede jer om ikke at begynde at lave egne opslag på de sociale medier, da aftalen med vores mediepartner TV2 er, at det er dem, der for alvor breaker nyheden om, at tilmeldingen nu er åben med en flot video i Go’Morgen Danmark lige omkring kl. 8.00.

 
 
 
Tilmeldte
42 /100
Tilmeldingsfrist
25.10.2017
Tidspunkt
21.05.2018 kl. 10.30 - 21.05.2018 kl. 20.00
Sted
København
Hold i dag

Instagram