Klubmodul henter siden
Foredrag og hyggeligt samvær d. 30. oktober 2021
Tilmeldingsfrist er overskredet

 Kære alle,

Sæt et STORT X i kalenderen lørdag d. 30. oktober.

Om formiddagen er der Tour de Fredensborg i Humlebæk, og om eftermiddagen kan I glæde jer til en spændende eftermiddag i selskab med Jesper Kenn Olsen, som er landstræner for ultralandsholdet.

Jesper har en helt usædvanlig baggrund og erfaring. Han har løbet jorden rundt 2 gange - fra nord til syd, og fra øst til vest.
Jesper vil sætte fokus på det at bevare motivationen og løbeglæden, når det er vanskeligt.

Det handler ikke kun om at komme uskadt i løb gennem Sahara og Sibirien - men også hvordan man vedligeholder den daglige glæde ved løb år efter år hjemme på træningsstierne – ikke mindst for almindelige motionsløbere.

Jesper vil i sit foredrag komme ind på hvordan det lykkedes at holde motivation & løbeglæde vedlige tværs over 6 kontinenter i løb.

Han vil også sætte fokus på balancen mellem "motivation og træningslyst" og forebyggelse af skader.

Der vil undervejs være anekdoter og fortællinger fra de 2 løb omkring jorden og billeder & videoklip til at illustrere fortællingen.
Metoderne & oplevelserne i de to løb omkring jorden til noget, som kan bruges i praksis i den daglige træning.

Inden foredraget kan I evt. læse om de 2 løb omkring jorden på www1.worldrun.org & www2.worldrun.org

Der er også god baggrundsviden i bøgerne: "Jorden Rundt i Løb" og "Kunsten at Ville".

Arrangementet vil blive afholdt i boldklubbens lokaler på stadion.

Tidsplan for eftermiddagen:
Kl. 1230: Frokostsandwich eller lignende.
Kl. 1300 - ca. 1430: Foredrag v. Jesper Kenn Olsen. Der vil naturligvis blive mulighed for at stille spørgsmål.
Kl. ca. 1430: Vi slutter af med kaffe og lidt til den søde tand.
Det koster ikke noget at deltage - klubben betaler udgifterne.
 
Tilmelding senest lørdag d. 23. oktober kl. 1500. 
 



Tilmeldte
24 /60
Tilmeldingsfrist
25.10.2021
Tidspunkt
30.10.2021 kl. 12.30 - 30.10.2021 kl. 15.00
Sted
FBI lokaler på stadion
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'
Hold i dag

Instagram