Hvad er klubbens løbetilbud?

Løbetræningen starter mandage og onsdage kl. 17.45 og lørdage kl. 09.00 fra Fredensborg Stadion.
Holdlederne har ansvar for hvor langt og hvor hurtigt, der løbes, men det ligger inden for rammerne af holdbeskrivelsen.
Hvis nogle af løberne har fælles målsætninger, prøver vi at træne sammen på tværs af holdene, hvor det giver mening.
Nogle af de fartlege, som vi tilbyder på tværs af alle holdene er: ”6 dags løb”, ”uoverskuelig stafet”, ”hissepladsen”, ”bakketræning”, ”fartlege”, ”styrkeøvelser”, ”jagtstart”.
 
Der er mange tilbud og sociale tiltag i klubben, f.eks. en klubfest i november måned, morgenmad den sidste lørdag i hver måned, klubmesterskaber, saft og vand efter træningen, foredrag, styrketræning i vinterhalvåret, gratis brug af fitnessrummet på stadion, fællesture til eksterne løb, 4 gratis klubløb i nærområdet og sauna i klubhuset.
 
Klubben starter nybegynderhold hvert forår. Nybegynderne træner tre gange om ugen med en målsætning om at gennemføre enten 5 km eller 10 km distancen til Esrum Sø Rundt den sidste søndag i august. Nybegynderholdene trænes af DGI-uddannede holdledere. Efter Esrum Sø Rundt løber begynderne sammen med de "gamle" løbere på et af de syv etablerede hold.

Hvordan er klubbens løbeafdeling opdelt i hold?

Klubben har seks hold, der er inddelt efter løbetempo, og hvor der er holdledere, der tager sig af den daglige træning. Endvidere er der et ekstra hurtigt hold, der træner uden direkte holdleder. Klubben har også en triatlon afdeling, hvor medlemmerne deltager i løbetræningen, dog ud fra deres eget træningsprogram.

De enkelte hold er opdelt på følgende måde:

Klik på holdene herunder for at se holdlederens beskrivelse af holdet

  • Hold 7 :   7.20 – 8.30 ca. 8-9 km
  • Hold 3:    5.30 – 6.20 ca. 11-12 km - Midlertidigt nedlagt
Løbedistancerne varierer fra træningsdag til træningsdag, hvor mandagens træning typisk er en stille tur, onsdag er der interval- eller fartlegstræning og om lørdagen løber man typisk langt med lavt tempo.