Hvad er TrackFit

Velkommen til TrackFit, som er et nyt træningsfællesskab for ALLE voksne over 35 år.
 
 
 
TrackFit støttes af DGI og Fredensborg Kommune, og har til formål at fastholde og forbedre den enkelte deltagers almene fysiske form og velbefindende.
 
TrackFit er puls, styrke og smidighedstræning med brug af atletikkens redskaber. Træningen tager sit udgangspunkt i atletikkens discipliner – at løbe, kaste og springe, men gør det på en alternativ måde.1 times aktivitet to gange om ugen, hvor vi laver cirkeltræning med kegler, bolde, spyd, sjippetove mm og hvor vi løber rundt om hække, laver alternative stafetløb, reaktionsøvelser og meget andet.
 
Træningen er et mix af enkeltøvelser, parøvelser og holdøvelser. Træningen er tilrettelagt, så du kan deltage uanset din fysiske form. Træningen foregår udendørs på Fredensborg Atletik Stadion fra april til oktober med pause i sommerferien.
  
 
VELKOMMEN til træningsfællesskabet TrackFit.